Hvis man først har arbejdet med en given jobbeskæftigelse længe, og man så af forskellige grunde ender med ikke at kunne besidde det job længere, så skal man måske se i andre retninger.
Men de steder, man ellers havde i udkig, svarer ikke på ens ansøgninger, og man mener ellers, man var kvalificeret til at besidde en bestemt jobstilling. Man er måske endda endt til jobsamtaler og har haft en følelse af, at den var hjemme, bare for at blive mødt med en afvisning til sidst.
Før man har set sig om, så er man virkelig desperat, og man slækker på ens krav til, hvilket job man ønsker sig, så længe man kan forsøge sig selv og de nærmeste – plus den deadline for udløbet af dagpengene nærmer sig med hastige skridt.
Da man så snakker med ens jobkonsulent, så foreslår vedkommende måske, at der er en stilling ledig ved arbejde med kloakservice, eller at et givent firma, der arbejder med kloakservice, gerne vil tage en i jobtræning, så man holder følingen ved jobmarkedet.
Man får måske så svært ved at undertrykke ens indre latter, der er ved at bryde ud ved det forslag, men når man opdager, at det er et forslag i ramme alvor, så går man måske hjem og tænker over det.
Man have aldrig forestillet sig, at man skulle synke så lavt i mere end én forstand, men samtidig ved man godt og er opdraget til, at man ikke skal se ned på andre, og samfundet kan kun løbe rundt, hvis alle påtager sig sit ansvar – tænk hvis ingen gad tage det sure læs.
Så måske er det faktisk ens tid til, at man tager sin del af slæbet, og man takker i sidste ende ja til det tilbud.
Og før man har set sig om, så trives man faktisk så meget med det arbejde, at man ikke kan forstå, hvorfor man ikke gav sig i kast med det noget før.