I overskriften mener vi ikke sådan noget nemt som at, når man rejser rundt som vognmand i Sønderborg eller andre steder i dette land selv eller hører via ens ansatte, at så kommer de i kontakt med mange udlændinge – dette kan jo af gode grunde ikke undgås.
Vi tænker mere i den forbindelse, at man som vognmand kan få mange ansøgninger fra udlændinge, der gerne vil arbejde i ens firma, og måske kender man ligefrem vognmænd, der hovedsageligt går efter den slags arbejdskraft.
Hvorfor kan det være?
Der er umiddelbart en simpel forklaring på det, og uden vi skal til at diskutere den danske arbejdsmodel, snakke ligeløn eller debattere fagforeninger med videre, så er forklaringen, at de udenlandske chauffører ofte gerne vil arbejde billigere, end hvad danskerne vil gøre det.
En løn, der for en danske kan virke rimelig, kan for en udlænding selv i andre dele af europa virke som en kongeløn, hvorfor de næsten vil stå på nakken af hinanden for at få den position for at kunne forsørge dem selv og familien derhjemme.
Så hvis en dansk chauffør for eksempel begynder at brokke sig over arbejdstiderne, ønsker frynsegoder, mere ferie med videre, så kan den givne vognmand måske begynde at overveje den udenlandske arbejdskraft, der ikke stiller samme krav, da de skal bruge den løn, som der bliver udbetalt.
Man kan så kalde det social dumping med de arbejdsmetoder, men arbejdsmarkedet er jo privat flere steder, og en direktør i et firma bestemmer jo selv, hvem der skal være ansat i et firma.
Dog kan det måske føre sager med sig fra fagforeninger, samt at man får negativ omtale i medier og miljøet, men sådan er det jo med den danske model, hvor det meste er selvregulerende.
Man må så gøre op med sig, om man kan leve med dette som vognmand, da det måske giver godt i kassen i sidste ende.